badmintonline.nl logo
Het laatste nieuws
Het laatste nieuws
 
 

Ungdomsafdelingen i Orø Badmintonklub er under voldsom udvikling

Som forældre og træner i Orø Badmintonklub har jeg store forventninger til den kommende sæson.

For få år siden var vi var vi en lille håndfuld spillere og kun en enkelt træner, men en stribe træner- og hjælpetrænerkurser gav nogle forældre inspiration til mere varieret træning, badmintonslege og hurtig steg medlemstallet til over 30.

Nu er klubben blevet så blevet beriget med professionelle trænere som også bidrager til den frivillige del.

Ron Daniëls har igennem et par somre afholdt badmintoncamps på Orø for internationale ungdomsspillere. Nogle enkelte bliver hængende på Orø og får professionel træning hverdag af Ron gennem nogle måneder, og en del af denne træning består i at undervise Orøs unge og få sig nogle trænererfaringer herigennem.

I år var den Huynh og Leon, som trænede vores spillere, og deres træning løftede vores faglige niveau med flere længder. Og alle vores spillere kan mærke dette løft og strækker sig for at følge med.

Huyhn har en stor kærlighed for vores små spillere og stor respekt for dem alle som mennesker. Hun går forrest og viser hvordan badminton kan se ud på højt plan, og holder ungerne i hånden på vejen så de ikke er alene. Når hun på sit søde Vietnam engelsk instruere vores små knægte, som kun taler det engelsk som de har lært ved computergames indgyder hun dem en ro og en tro på om, at hun nok skal hjælpe dem igennem.

Samtidig brøler hun gerne et smash af sted så hele hallen synger. Og ingen andre i hallen tør råbe så højt endnu, men ser meget op til Huynh så det er ok at hun gør det. Vi kan se at de alle forestiller sig selv råbe lige så højt, men at de så samtidig alle krøller tæerne i skoene fordi ”det bare vil være for pinligt…”

Ron Daniëls filosofi på badminton og badmintontræning er yderst inspirerende for os i klubben. Vi troede at vi var ret langt i vores uddannelse som trænere, men kan se at vi vist kun lige er begyndt.

Det er faktisk på så højt et niveau at det er svært for mig at beskrive i detaljer, da jeg endnu ikke helt forstår det, men de ting, som jeg dog forstår, vil jeg gerne bidrage med her.

Når Ron er til stede i hallen scanner han rummet for god badminton og god træning og godt humør. Han lægt stor vægt på at de spillere som går til badminton i Orø Badminton Klub har krav på den bedste træning. Og den bedste træning bliver givet at trænere som er til stede på alle baner.

De spillere som spiller på bane 5 er ikke i tvivl om at Rons øjne også hviler på dem selvom han coacher på bane 1 eller 3. Derved gør alle sig umage under hele træningsaftenen og ikke kun mens træneren står lig ved siden af Og han formår på forunderlig vis at se det gode badminton i alle spillerne så alle føler sig som stjerner når de går hjem efter endt træning. Det på trods af han faktisk sjældent står for træningen, men ”bare” coacher de trænere, som underviser.

Rons humør er meget smittende og altid positivt. Han elsker badminton og elsker dem som spiller badminton. Badmintonspillere.

Spillerne bliver altid opmuntret på det de kan og gjort til ”verdens bedste” til at slå netop deres slag. På vores trænerkursus øvede vi os en del i at se det rigtige slag, det rigtige greb, det rigtige benarbejde, den rigtige svingsløjfe, og det er dejlig da vores faglige niveau ikke er så højt endnu. Så har vi et værktøj til at analysere den enkelte spiller ud fra. Ron scanner spillerne og ser alle detaljer på én gang. Derved kan han rette primærfejlen med det samme. Men for Ron er der ikke rigtige og forkerte greb, slag, placeringer. Det handler om hvilket niveau spillerne er på. Derimod roses spilleren for at kunne slå netop det slag på den måde, ”fordi det ville falde Ron meget svært at gøre det samme.” Og så forklarer han hvordan ”et meget lettere slag” ser ud. Det er skønt at se alle spillere vokse med sådan en tilgang. Ingen bliver gjort forkerte eller dårlige, og alligevel står alle på tæer for at blive endnu bedre.

Rons blik for detaljer både taktisk og teknisk og hans kærlighed for spillet har givet ham et kæmpe reptuar af mange forskellige øvelser. Det færdige round the head, tilbage til at skære det op i forspændingsfald, tilbageløb ( uden at kigge op), ketcher bevægelse, armens bane i, den modsatte arm kropsrotation, som giver en bedre landing for at undgå at ”tabe” sin overkrop, og derved være i bedre position til næste slag etc eyc etc.

Træne, træne , træne og når så slaget ligner det færdige slag, så ryger Rons ketcher på gulvet for at sende en klapsalve af sted. Det giver luft til mere træning, flere øvelser og mere sved på panden. Slutning af træningen hvor spillerne for lov til endelig at spille frit, scanner Ron videre; Bruger de deres nye viden og lærdom i praksis eller hænger gamle vaner og mønstre ved? Og hver gang at spillerne tager deres nye værktøj i brug opfølger Ron med mere ros.

Rons humør er jeg ikke færdig med at beskrive.

Når der bliver trænet er det under høje grin og brede smil. Hver gang en spiller laver en fejl grines der højt. Ikke af spillerne, men med spillerne. Ron ved at det er i disse situationer at der er potentiale for god læring, men mange unge er bange for at begå fejl, og kan derfor ikke rigtig udvikle deres spil (eller deres liv som sådan)., men ved Rons klare og tydelige kropssprog, som signalerer at alt er i orden, og at alle forsøg på at spille, ikke kun blive accepterede, men hilst hjertelig velkommen, så svinder frygten hos spillerne og de tør blive ved med forsøge at gøre det bedste de kan selvom de ved at de ikke er perfekte (endnu!)

Det handler om at være på vej! At turde stå ved at det er svært og at jeg ikke bare kan. Men jeg er på vej. På vej til at mestre et smash, en serv, en opsamling. Ron er mester i at dyrke spillerne til denne erkendelse.

Vores samarbejde med Ron er kun lige begyndt, og hvor det bevæger sig hen ved ingen endnu. Men vores forhåbninger er at vi kan skabe nogle rammer for Rons praksis her på Orø, så han kan boltre sig her. For på den måde vil Ron dele ud af al ”sin badminton” og vores klub vil udvikle sig i en grad som ingen af os havde turdet håbe på.

Ron kan se potentialet som vores spillere har. Han ser spillere som tør, spillere som vil, spillere som ikke er generte, som ikke er bange for at svede og som bare suger til sig fordi de simpelthen ikke kan lade være. Et potentiale som med den rette træning kan blive rigtig dygtige badmintonspillere. Og han sparer ikke på noget.

Vi fra Orø badmintonklub glæder os til næste sæson. Huyhn kommer forhåbentlig tilbage, måske sammen med en anden spirende stjerne, måske sammen med Ron, helt sikkert med os ”gamle”. Vi glæder os til at udvikle vores egne trænermæssige færdigheder, til se vores unge stå på tæer og gøre sig umage, til at høre Rons latter i gennem hele hallen, til at høre Huyhn brøle et smash af sted og til at høre lyden af koncentrerede børn som synes det er sjovt at gå til badminton.

Uffe Steen-Nielsen
Orø badmintonklub maj 2013

door

Schrijf je in voor de nieuwsbrief!

Je ontvangt enkele keren per jaar een speciale update!

Wat vind jij? Er zijn al 4 waarderingen!

Reacties

+

› lees onze huisregels

Meer nieuws